I sidste uge modtog jeg en udfordring.
Den lød på at bruge mine første 30 minutter af hver dag på, at søge Gud i stilhed. Eftersom stilhed er en mangelvarer, søgte jeg i den lokale kirkebygning.
I bakspejlet gik den første uge godt.
En ting jeg har fået bekræftet er, at der er svært for mig at gå helt ned i gear og lytte ind til Gud. Denne, min anden uge, er gået noget anderledes. Til min fustration er samtlige kirker i mit kvarter nu lukket og låst.*
Som en kristen broder føler jeg mig dybt røvrendt af statskirken. Den er jo kun åben 90 minutter om ugen – vel at mærke tidlig søndag morgen – og fiser den af resten af tiden.
Så sig mig; hvad går kirkeskatten egentlig til?
