Det første indlæg på min nye blog vil jeg gerne dedikere til det nyopstartede netværk Ecclesia 2.0.
Kort fortalt er Ecclesia 2.0 er et forsøg på at forme et netværk af mennesker, der ønsker at samarbejde om et fælles praktisk udtryk for bøn i København. I første omgang sigter Ecclesia 2.0 på at skabe en såkaldt bønne-labyrint i Københavns gader i august 2008.
Værten for dette netværk er det populære netværks sted, Facebook.

Hvorfor Ecclesia og hvorfor 2.0?
Ecclesia er græsk for ’samling’, og er traditionelt blevet brugt om ’kirke’ eller ’Kristi legeme’. Dette netværk sigter ligeledes på at være en samling af mennesker, der ønsker at samarbejde om et fælles praktisk udtryk for bøn i København.
2.0 er en reference til internettets udvikling til Web 2.0, hvor nettet i højere grad bruges som en evig dialog med henblik på at forbinde menneskers livs udfoldelser og kreativitet, i stedet for den kendte og mere monolog baseret informations søgning.
Web 2.0 er blevet defineret som:
“the philosophy of mutually maximizing collective intelligence and added value for each participant by formalized and dynamic information sharing and creation.” Högg, R. Meckel 2006
Hvis denne udvikling skulle blive en del af Kristi legeme vil det i praksis betyde, at alle er med til at forme, udtænke, bearbejde og udvikle et givent arrangement, der stemmer overens med kollektivets længsel og passion. Det er hvad der kommer til at ske i Facebook-gruppen, og du er meget velkommen til at være med! Søg efter ‘Ecclesia 2.’ og tryk join.
Introduktion til bønne-labyrinten:
Bøn er Kirkens fælles åndedræt. Kirken har igennem tiden udforsket bønnens dimension ad mange veje.
Vi kender labyrinten for sin gådefulde vej nærmere målet, men igennem historien er den ikke kun blevet brugt til leg. Flere europæiske katedraler rummer mosaik belagte gulve, der er udformet som labyrinter. Disse gådefulde veje symboliserer den åndeligt søgendes pilgrimsvandring nærmere centrum, hvilket historisk set blev opfattet som Jerusalem. Igennem labyrinten er der ophold til meditation, bøn og refleksion, hvilket kontemplative bønne-stationer kan opfattes som et levn fra.
Du kan læse mere om bønne labyrinten hos Wikipedia, og som sagt vil denne bønne-labyrint blive lavet i stor skala, igennem Københavns gader i august 2008.
Med andre ord er Ecclesia 2.0 en fælles opdagelsesrejse i Kirkens forbøn for verden, samt tilbedelse og tak til Gud den Almægtige.
Tags: bøn, ecclesia, København, labyrint, religion i det offentlige rum

28. februar 2008 at 9:26
spændende initiativ glæder mig at hører om det
28. februar 2008 at 9:33
Ja, det bliver spændende om det bliver til noget… for det bliver jo ikke til noget, hvis ikke der er nogen der viser interesse.
Jeg kan simpelthen ikke lurer om tiden er moden til det – altså først og fremmest om mennesker kan se idéen i det, og derefter om de selv kan tage et initiativ, istedet for at være “passive tilskuere” som sædvanligvis… eller hvad man nu skal kalde det?
Jeg kan lige opdatere det indlæg med at nævne, at Facebook gruppen i dag rummer 48 medlemmer – dog uden hæftig aktivitet.
29. februar 2008 at 9:44
ja jeg så står ikke nævnt i listen af den simple grund
at facebook åbenbart ikke rigtigt vil sende en bekræftende mail til min mail endnu af en eller anden grund om det
er fordi facebook ikke kan lide hotmail melder hoistorien ikke noget om
2. april 2008 at 10:50
[...] tanke til kød 2. april 2008 På nuværende tidspunkt er Ecclesia 2.0 ikke andet end en henkastet tanke, og en forhåbning om et kirkeligt forenet og fælles udtryk for [...]