I torsdag havde jeg mikrocelle med Samuel. Mens vi bad fik han et billede, som han beskrev, og som jeg har udtrykt her.
Billedet forestiller en statue af Kristus der bliver tilbedt af en masse mennesker, men rent faktisk er dette Kristi legeme deformt, idet han mangler den ene arm.
Kristi legeme bruges som en billede for enheden i det kirkelige fællesskab. Og når jeg sidder og tænker over det, er det en skarp kritik af Kirken. Vi kan ligefrem dyrke den etablerede kirke i sådan grad, at vi ikke ser at kirkerne er splittede og nærmest konkurrere med hinanden. Dette billede taler for om et kald til omvendelse fra kirkelig favorisering.
Der er noget i dette der giver genklang i en prædiken jeg holdt i Københavns Frimenighed den 17. februar, omkring individualismen i at vi som enkelt personer og kirke søger vore egne veje, og tager udgangspunkt i os selv, istedet for det som er evigt – nemlig Gud.
Der er endnu mere at sige, men ord vil kun komme til kort ift. hvad dette billede udtrykker. Jeg håber billedet i sig selv står klart frem, således at du kan reflektere og bede med. Giver det pote må du gerne kommentere på indlægget.
Guds fred til folket
