Jeg kan mærke en virkelighed i vores kultur, som jeg ikke ønsker at være en del af.
Virkeligheden er at min hverdag er centreret i mig selv, både som forbruger og borger i dette samfund. Jeg bruger mine penge som det passer mig, og min demokratiske stemme flytter sig efter hvad jeg har brug for i livet.
Som udgangspunkt tænker jeg ikke at det er dårligt at tage vare på sit eget ve og vel, men når det så er på plads, er det tid til at kigge på vores relation til vore medmennesker. Men selv i relationen med andre mennesker oplever jeg igen, at jeg er centreret omkring mig selv.
Jeg har forsøgt at illustrere det med en trekant…

I en trekant tænker vi på de tre kanter, men som i illustrationen udgøres trekantens farve ikke af kanterne, men derimod af de streger der går imellem dem. Kanterne kan her repræsentere mennesker, og stregerne imellem dem er deres relationer.
Vores samfund havde ikke været så rigt, hvis ikke vore forfædre havde arbejdet og tænkt sammen. Nu da samfundet er etableret, må vi ikke glemme de indbyrdes relationer, til fordel for en individualistisk tænkning, hvor vi tror vi kan klare al ting selv. For gør vi det, vil vi efterlade et blegt fundament med nogle tilfældige kanter.
Tags: enhed, individualisme, relationer, samfundet

8. marts 2008 at 1:22
Hej
Jeg kan fortælle at du er nr 96 på listen wordpress’es “most growing” blogs !