Dette er det objekt-fikserede menneske.
For ikke længe siden fulgte jeg butikkernes omskiftelige udstillingsvinduer, og fik rabat pga. mit bekendte ansigt.
Jeg iklædte mig forholdsvist ukendte niche designeres klæder, og hoverede over min overlegne stil. Alt gik min vej, og jeg var unik. Klæderne gav mig i sandhed identitet.
Jeg kunne mærke en begejstring hver gang jeg nænsomt lagde klæderne sammen. Ja, jeg kunne sågar længes efter at iklæde mig min sande identitet, når jeg var anonym i svømmehallernes blottethed. Selv når jeg gik til ro længtes jeg efter morgendagens gensyn med klæderne. Hvad kunne forstyrre min lykke?
Min bevidstløsheds rus gik på rov i de mange valg, men jeg forblev den bevidste forbruger. Jeg vidste hvad jeg gik efter, og kontoens sult bremsede mig ikke i mine køb.
Men midt i min glæde opstod der en mystisk undren. Det var som om at hvert køb af uvurderlige klæder gav mig en fornemmelse af fejlkøb, som om jeg netop havde købt kejserens nye klæder. Jeg følte mig snydt, og ville bytte, men skrankens skam i at have købt fejl, afholdt mig.
Ikke længe efter blev min vej fyldt med en slidende selvrefleksion. Jeg kunne mærke at min begejstring, og den umiddelbare identitet, fandt sit ophav udenfor klæderne. Det var som at min sande identitet ikke kunne rummes af klæderne. Som om at mit ‘egentlige jeg’ strækte sig ud over mit ‘fysiske jeg’.
Selvrefleksionen blev til en knusende spekulation, der først blev forløst da jeg solgte mine uvurderlige og særligt uvalgte klæder. Et salg med tab i mammon, men dog med en ubeskrivelig gevinst. Det viste sig at den mening jeg havde iklædte mig, ikke besad i de unikke klæder, men derimod i en uforklarelig underliggende bevidsthed.
Jeg opdagede at jeg havde stræbt efter en mode-rigtig mållinie der løb hurtigere end jeg selv, og at Vejen ikke er genstand for et løb, men snarere en tilværelse at være i. Min Sande identitet var derefter ikke noget jeg skulle jage efter, men noget jeg besad, som var det en relation til mig selv. Imod min logik følte jeg ikke at jeg havde oparbejdet mig denne identitet, men snarere at det var en evig og urokkelig gave som jeg var blevet skænket i min indgang til Livet.
