Glad blev jeg, da jeg faldt over et åbent brev til paven i et Adbusters-magasin hos Nicolaj. Jeg har valgt kun at citere denne hårdtslående afslutning, da den taler for hele brevet:
“…humanity longs for a spirituality of justice and common decency. Jesus healed people, shared food, comforted the poor and gave hope to society’s outcast. This is spirituality in practice. Justice here and now. This is the spirituality of Jesus, Francis of Assisi, Gandhi, Buddha and Aung San Suu Kyi. What can you offer the suffering of this world that truly honours the example of Jesus?” – Rex Weyler
Adbusters No. 75 (Jan/Feb 2008)
Jeg blev dels glad over røsten i dette brev, og dels over Weylers skelnen mellem Jesus Kristus og Kirken, idet Kirken ofte er årsag til kritik af Jesus, hvilket ikke bør ske. Svaret på Weylers spørgsmål bør være Kirken, og lever hun ikke i efterfølgelse af hendes Herre, er der – som brevet antyder – noget helt ravruskende galt…
Hvis jeg skulle skrive et lignede brev til f.eks. Københavns biskop, Kirkeministeren eller en anden høj herre deroppe et sted – om mit personlige perspektiv på kirkelivet, og hvilke dele vi må arbejde med – ville jeg bl.a. indføje følgende punkter:
- Kirken er den eneste institution der bruger så meget tid på undervisning, og så lidt tid på praksis.
- Kirken er i færd med at marginalisere sig selv, og udstøder derved sig selv fra samfundet.
- Kirken bekymrer sig i for høj grad om interne kirkepolitiske emner ift. globale problematikker (se bare dette indlæg!).
- Kirken er ikke strategisk i sin tjeneste, fordi Kirken ikke er ét.
- Kirken ligger under for konsumerismen, og ønsker at blive tjent, istedet for at tjene.
Guds fred til folket
- stem på Christian som ny overbiskop i Kbh… eller noget?
