Til gudstjeneste i søndags i Krudttønden, oplevede jeg at Gud prikkede en lignelse på mig. Det var lignelsen om den fortabte søn – også kendt som den barmhjertige far – fra Lukasevangeliet 15.
Lignelsen handler om en knægt der ønsker sin far død, tager hans penge og forlader ham, for at leve et liv som det passer ham. Han bruger alle sine penge på druk og kvinder, og får mange nye venner, som dog forlader ham igen når hans konto er tom. Led og ked vender han tilbage til sin far, der løber sin søn i møde, omfavner ham og holder en kæmpe fest fordi hans søn er vendt hjem.
Historien lærer os om Guds nåde, og alt overskyggende kærlighed til sine børn, på trods af hvad de har gjort imod Ham. Som efterfølger af Jesus er man kaldet til at iklæde sig denne barmhjertighed, men man går fejl hvis man ikke først erfarer at det er Gud der møder mennesket – og ikke et menneske der blot møder et andet.
I lignelsen er Gud den handlende, og Hans efterfølgere er Hans redskaber – kanaler om man vil – der kan række barmhjertigheden videre, og dermed forstået, at man skal have mødt den selv først, og dét skal være motivationen.
Udøver man diakoni, uden at henvende sig til Gud først, handler man forud for Gud, i den forstand at man forsøger at regne Hans vej ud, istedet for at lade sig fylde af Ham, og derpå sætte undertrykte i frihed som Jesus kalder til.
Ahh… Det var bare lidt tanker der skulle luftes.
Guds fred til folket – Vi ses til ‘Bøn for Nationen‘ på fredag!
15. april 2008 at 20:43
Hey tak for dine tanker lauge det er altid spændende og læse din blog.
hvad ang. lignelsen om den fortabte søn er der en mp3 fil fra sommeroase 2006 der handler om den ligenelse såvidt jeg husker er det fra tirsdag aften og den ka vidst købes i shoppen på netet . Jeg glæder mig til vi ses på fredag jeg kører nok forbi østerbro derind .
15. april 2008 at 20:48
Tak for din kommentar, Mathias!
Min cykel er hos smeden på fredag til den helt store forårs omgang, så lad os mødes derinde, og måske nappe en lille afterparty på Café Retro…?
16. april 2008 at 7:23
hej lauge jeg tar deirekte fra bethesda og hjem da min storebror komer hjem omkring kl 19 så hvis vi ska på retro kan det måske blive før hvad tænker du ?
21. april 2008 at 22:20
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår.. Hvor ser du hans efterfølgere i lignelsen om den fortabte søn?
og kan man overhovedet gøre noget godt uden at Gud er med i det – om man så “har henvendt” sig til ham eller ej?
Hvis man udøver diakoni uden at henvende sig til Gud først, så forsøger man vel netop ikke at regne Gud ud?
Håber det er ok, jeg skubber dig lidt :-)
kh
stef
22. april 2008 at 11:48
Hej steph
Det er helt fint med lidt skub, og tak for dine gode spørgsmål.
Det med efterfølgerne oplever jeg kommer ind i det Jesus siger om, at hvad man gør mod en af hans mindste, gør man mod ham. Derfor må denne barmhjertige handling være et kendetegn for Jesu efterfølgere.
Så vidt jeg forstår dine spørgsmål går de på om man i egen kraft kan gøre godt. Jeg tror på at mennesket kan gøre godt, og samtidig at ophavet til denne underliggende kærlighed stammer fra Gud.
Som jeg ser det, er diakoni og mission tæt forbundet. I den forstand er man som discipel både kaldet til at være diakonal og missional i sin bekendelse af Kristus – i Frans Assissi “…og om muligt brug ord” forstanden. Vælger “den fortabte søn” dog at ignorere vores ellers så gode budskab, ændrer det ikke ved ønsket om at gøre godt for den mindste, eller for den største for den sags skyld. Det ændrer dog heller ikke ved at livet er helligt i et Guddoms perspektiv, og at diakoni foregå på baggrund af Guds kærlighed til den mindste.
Jeg bloggede også om det her: http://godtnyt.wordpress.com/2008/03/25/refleksioner-fra-en-munk/
Vi ses, mester