Det er ikke meget jeg kan huske fra mine biologi timer.
Jeg kan huske vi samlede blade i skoven, kiggede på nøgne kroppe og så var der noget med økosystemer, som nok først gav rigtig mening for mig da Mufassa udlagde “Livets store kredsløb” i Disney’s Løvernes Konge. Fantastisk farver!
En tanke slog mig så for leden…
Er det urimeligt at forestille sig der findes et tilsvarede indre psykologisk økosystem – ligesom det ydre biologiske – der ikke er betinget af kemi, men noget andet? Måske et etisk økosystem, der opretholdes af tilsvarende naturlove som det ydre – vi kan også kalde dem regler eller grænser – og som i sin helhed forpurres når disse enkeltvis søges at omgås.
24. maj 2008 at 8:27
ja jeg tror du ret i tanke om en slags etisk økosystem .Men jeg tror måske også disse regler er knyttet til bestemte arenaer eksempelvis at der ka være forsk. uskrevne regler i henholdsvis ens menighed og ens studie , og at vi derfor ikke nødvendigvis kan tale om et fælles uskreven regelsæt for hele samfundet .
30. maj 2008 at 9:42
Hej Mathias. Tak for din kommentar.
Jeg kan se hvad du mener, og giver dig ret i at vi har forskellige kodeks, eller regelsæt i vore respektive omgangskredse… men i lyset af den kristne fortælling om mennesket skabt i Guds billede, er jeg overbevist om at dette almene regelsæt findes.
Regelsættet må da afspejle de bedst mulige rammer hvori mennesket kan leve i fred og glæde med sig selv og hinanden, hvilket jeg tydeligst forstår via Jesu udlevede eksempel, men også i loven fra GT, samt kaldet til at være hellig, ligesom Gud er hellig.
Det er måske ikke politisk korrekt at sige – altså at pådutte andre en etisk overbevisning – men findes der i lyset af Guds realitet nogen anden vej?
Dette kan altid udtrykke mere eller mindre fint, og jeg håber ikke jeg fremstår som en magtsyg etiker, men blot reflekterende… for nu ;-)