Arkiv over 'dagbog'Kategori

Test af Baresso, Nørrebrogade

28. august 2009

Gårdagens oplevelse med Det Kongelige Bibliotek; de rene linjer, gråt beton, poleret glas og total tavshed, har ledt mig til i dag at teste Baresso på Nørrebrogade.

Caféen  har behagelige italienske gæster, tilfældig gade-larm og gode svenske Bo Kasper på stemnings-højtalerne. Indeklimaet er godt, duften af kaffe er god og stik-kontakten til bærbaren fejler ikke noget.

Desværre så er netværket usikkert og meget sløvt, og de ellers lækre læder brikse og høje borde er ufatteligt dårligt egnede til at arbejde med computer. Dette minus er så stort, at jeg inden længe må rejse mig og tage mod Café Taste på Stor Kongensgade.

Hånd i hånd

27. august 2009

Jo flere dage der går, jo mere går det op for mig at jeg har behov for mennesker omkring mig, der hjælper mig med at leve det vil som jeg gerne vil leve.

Eksempelvis så vil jeg rigtigt gerne starte dagen med god tid til bøn inden jeg går i gang med arbejdet, men fristelsen til at begynde med det samme er ofte stor. Derfor kan jeg kun glæde mig over at Nicolaj, Anton og jeg netop har genopstartet vores morgenbøn – ligesom vi gjorde det før sommeren. Og det er bare lækkert at starte dagen med mennesker man elsker, og en Gud der elsker én!

Mit ægteskab med Annette kunne være et helt andet eksempel, mit nære venskab med Christoffer et fjerde, og et femte kunne være min arbejdstid. Det er nemlig en udfordring for mig at jeg selv skal strukturer min dag og prioritere i mine arbejdesopgaver, for stod det til mig arbejdede jeg helt indtil at jeg var færdig… hvilket i praksis vil sige aldrig. Læs resten af dette indlæg »