Det var som om at min arbejdsplads på Baresso i sidste uge smagte af mere. Kaffen er i hvert fald god og dagens udsyn udover Trianglens travlhed kan virke overvældende, men… det er bare som om at Baresso ikke har fattet at lave nogle langtids-behagelige stole.

Min jagt efter en god læsesal, café eller studie-miljø forsætter derfor, nu på tredje dagen.

Christian
PS: En ting jeg undre mig over er, om Baresso er hjemstedet for coaching samtaler? Det virker i hvert fald sådan… og jeg har snart fået nogle rigtigt gode råd omkring hvordan jeg bedst fremlægger min sag for min chef… Det kan være jeg tager det med mig i mine morgenbønner ;o)

Gårdagens oplevelse med Det Kongelige Bibliotek; de rene linjer, gråt beton, poleret glas og total tavshed, har ledt mig til i dag at teste Baresso på Nørrebrogade.

Caféen  har behagelige italienske gæster, tilfældig gade-larm og gode svenske Bo Kasper på stemnings-højtalerne. Indeklimaet er godt, duften af kaffe er god og stik-kontakten til bærbaren fejler ikke noget.

Desværre så er netværket usikkert og meget sløvt, og de ellers lækre læder brikse og høje borde er ufatteligt dårligt egnede til at arbejde med computer. Dette minus er så stort, at jeg inden længe må rejse mig og tage mod Café Taste på Stor Kongensgade.

Jo flere dage der går, jo mere går det op for mig at jeg har behov for mennesker omkring mig, der hjælper mig med at leve det vil som jeg gerne vil leve.

Eksempelvis så vil jeg rigtigt gerne starte dagen med god tid til bøn inden jeg går i gang med arbejdet, men fristelsen til at begynde med det samme er ofte stor. Derfor kan jeg kun glæde mig over at Nicolaj, Anton og jeg netop har genopstartet vores morgenbøn – ligesom vi gjorde det før sommeren. Og det er bare lækkert at starte dagen med mennesker man elsker, og en Gud der elsker én!

Mit ægteskab med Annette kunne være et helt andet eksempel, mit nære venskab med Christoffer et fjerde, og et femte kunne være min arbejdstid. Det er nemlig en udfordring for mig at jeg selv skal strukturer min dag og prioritere i mine arbejdesopgaver, for stod det til mig arbejdede jeg helt indtil at jeg var færdig… hvilket i praksis vil sige aldrig.

Derfor har jeg skåret så mange forstyrrende elementer fra mig, og valgt at arbejde udenfor hjemmet. På den måde sikre jeg mig, at jeg ikke har noter eller oplæg med til andre arbejdsopgaver, end dem som jeg har sat mig for at arbejde med på denne dag. Det største spørgsmål kommer så; hvor tager man hen?

I dag startede jeg dagen på Lærkevej Bibliotek, men da børnehjørnet var for aktivt (hvilket ellers er glædeligt) og indeklimaet var for tungt, gik jeg hurtigt videre. Dagen var stadig ung og diverse lokale caféer var endnu ikke åbnet. På vej mod byen svingede jeg forbi Teknisk Skole omkring Forum, men her var der kun en kantine og alt for meget larm. Da min tålmodighed til sidst løb af med mig havnede jeg i dag på Det Kongelige Bibliotek. Et udemærket sted, men lidt langt hjemmefra…

I den kommende tid forestiller jeg mig at jeg vil anmelde diverse læsesale, caféer og studie steder rundt omkring i København… men jeg ser lige tiden an.

Jeg tror jeg har sagt det før, men jeg siger det igen. Nogle gange spiller Gud et puds med mig under bordbønnen – altså i bønnen inden et måltid. Det er ikke hver gang, men ofte kan jeg i bønnen mærke hvordan Guds nærvær begynder at brede sig… alt imens et lækkert varmt måltid mad står foran mig!! Og hvad gør man så? Fortsætter man med at (til)bede og lader mad være mad, eller vender man “The Lord Of All Creation” ryggen, er høflig overfor sine gæster og begynder at spise? Ah… sikke en redelighed!

Så sent som igår mærkede jeg det igen, og heldigvis gjorde min medspisende, Christoffer, det også. Han fik endda et billede som jeg her har illustreret.

Billedet forestiller et nodeark (eller hvad sådanne nu hedder), og Christoffer så hvordan én enkelt melodi dannede grundlag for en bred harmoni af mange forskellige lyde og toner. Som komponist kunne man godt arbejde med de enkelte elementer, men det primære og essentielle kom af den grundlæggende melodi.
I den efterfølgende samtale tolkede vi dette til at være bønnen, og det viste sig at tale direkte ind i min hverdag.

Jeg kan let fylde min kalender med en masse gode opgaver, og desværre kan de også tage pladsen for den daglige bøn. Heldigvis er jeg omringet af så mange dejlige mennesker som gerne vil bede, at det i praksis vil være svært helt at udelukke bøn, men dette blev en understregning for mig om at huske bønnen som en grundpille for vækst og tjeneste for Gud… Ahh… det kan jeg lide!

Det er lang tid siden jeg sidst har blogget, og det er egentlig mærkeligt, for der sker rigtigt mange ting i mit liv som helt sikkert er værd at fortælle om.
Jeg håber sommeren og efteråret bliver en blogging-periode, for i bund og grund kan jeg rigtigt godt lide det.

Guds fred til alle derude
Christian